fbpx

Produkter

Udvalget varierer løbende. Har du særlige ønsker, vil jeg gøre mit bedste for at finde, hvad du søger. På hylderne finder du bl.a. følgende:

Cremer

Jeg forhandler hovedsageligt produkter fra Maedifo og Allpresan.

Maedifo er danskproduceret og lavet på naturlige og plejende råvarer, såsom caviar, japansk pebermynte og økologisk aloe vera, som udgør basen i stedet for vand. 

Den laves i to udgaver. No. 701 til sensitiv hud og 709 som er en effektiv fedtcreme der trænger hurtigt ind.

Allpresan er et tysk produkt med et bredt udvalg. Den drøje basis-skum-creme tilfører huden fugt, men lader samtidig huden ånde.

Er du i tvilv om hvilken creme du skal vælge, så kontakt mig, så vi kan finde den creme der passer bedst til dine fødder.

Indlæg

Platfod, hulfod, nedsunken forfod, forfodsnedfald, hammertæer, optimisttå, knæk af bagfod. Uanset hvilken fejlstilling der er tale om, kan den give anledning til mange andre gener.

Fejlstillinger i fodskellet kan føre til hård hud, ligtorne, nedgroede negle og smerter i fødderne. Smerter i fødderne kan give smerter i knæ, hofte og ryg, da man kommer til at gå uhensigtsmæssigt, for at undgå smerterne i fødderne. Ved hjælp af indlæg, rettes foden op, så der igen kommer balance i gangafviklingen.

I klinikken er det muligt at få lavet indlæg tilpasse netop dine fødder og dine yndlingssko. Desuden forhandler jeg indlæg fra Align Footwear, der støtter foden og hjælper til en mere lige gangafvikling.

Uanset hvilket indlæg du gerne vil have, er det vigtigt at der er plads i skoen, så der ikke opstår andre problemer i forhold til tryk.

Strømper

Rib der strammer og syninger der trykker kan være generende. Er der samtidig tale om diabetes, neuropati eller andet der gør fødderne ekstra sarte, så er valget af strømper vigtigt for at undgå at skade huden.

Om du er til bomuld, bambus eller uld, så kan du her i klinikken finde strømper uden generende syninger og stramme elastikker.

Har du tendens til hævede ben og ødemer, eller skal du sidde stille i længere tid, enten pga. arbejde eller rejse, så kan kompressionsstrømper være gavnlige. De kan skaffes hjem i både sort, hvid og friske farver.

Neglelak

Neglelakken fra TNS, er en holdbar lak af høj kvalitet med anti-crack formular, der er nem at påføre med den brede pensel. For at beskytte neglen, er det en god idé at benytte en underlak eller base inden lakken lægges på. 

7 free formula: formula without formaldehyde, formaldehyde resin, phthalates, toluene, camphor, tosylamide, xylene.

Der er et stort udvalg af flotte farver, der kan bestilles hjem efter ønske.

Pris kr. 99,- for 10 ml.